Kunstner: Poul Gernes
Placering: Blichersvej 24, Brande
Vandtårnet med dets ottekantede tag og overetage udsmykkedes af Poul Gernes i 1992. Udsmykningen består af 8 minimalt varierende billedflader med blomster- og plante-ornamentik i klare men dæmpede farver.
Motivet med blomster- og plantedele er karakteristisk for hans formsprog som det tog sig ud omkring 1990. Det var af afgørende betydning at benytte sig af genkendelige former og symboler, - det være cirkler, spiraler, bogstaver eller blomster, - for at opnå maksimal visuel appel. Det samme gjaldt farveholdningen i motiverne; farverne skulle være klare og stærke og ikke mindst behagelige at se på.
Ifølge Poul Gernes skulle former og farver være genkendelige og nemme at aflæse. Han gjorde derfor også gerne brug af skabeloner i sine værker og udsmykningsopgaver, hvilket er tydeligt i vandtårnets motivkreds. Det handlede ikke om kunstnerens/hans egen subjektive aftryk i værket. Den sociale og kommunikative æstetiske effekt var af langt større betydning.
Hans malerier og skulpturer udviklede sig i løbet af 1960-70erne til at indgå i installationsagtige opstillinger; de var skabt til at gå i direkte dialog med udstillingsrummet og beskueren. Poul Gernes var af den ideologiske overbevisning at klare former og farve i kunsten kunne forbedre og stimulere det moderne menneskes livskvalitet. Han var livet igennem optaget af idéen om at udvikle en ny folkelig kunst; en kunst med en vital social gennemslagskraft.
Med hans stærke insisteren på kunstens nytteværdi, og ideen om en folkelig kunst baseret på enkle og farverige udtryk var det naturlig ide for ham at arbejdet med udsmykning, farvesætning og dekoration af bygninger og interiører.
Mest kendt er hans monumentaludsmykning af Herlev Sygehus (1968-76) og Palads Teatret (1988-89), begge København. Med disse arbejder demonstrerede han i storformat ideen om farvens og ornamentikkens sociale virkning og rumskabende effekt.
BIOGRAFI
Poul Gernes. Født 19. marts 1925, død 22. marts 1996.
Dansk maler, grafiker, billedhugger og aktionskunstner. Poul Gernes var uddannet litograf; han debuterede 1949 på Kunstnernes Efterårsudstilling. Han var blandt initiativtagerne til Den eksperimenterende Kunstskole i 1961. Medlem af kunstnergruppen Arme og Ben fra 1976-80.
Poul Gernes’ malerier fra slutningen af 1940'erne var figurative men i løbet af 1950-60 udviklede han et abstrakt, geometrisk billedsprog. Et billedsprog der er karakteriseret ved en seriel systematik, enkle geometriske former og tegn i klare stærke farver.
Han var ikke bange for at bruge skabeloner i sine arbejder og i de monumentale udsmykningsarbejder; han anså (skabelon)motivet i form af cirkler, bogstaver eller blomster som værende underordnet helheden.
Poul Gernes modtog i 1978 Eckersbergs Medalje. I perioden 1985-91 var han professor ved Skolen for Mur- og Rumkunst på Kunstakademiet i København. I 1988 repræsenterede Poul Gernes Danmark ved Biennalen i Venedig.
(opdateres p.t)
PRØVETEKST
Et grundlæggende karaktertræk ved Gernes’ kunst var hans urokkelige tro på, at det mest enkle og umiddelbare udtryk altid må have den største sociale gennemslagskraft. Farver skal være klare og stærke, men frem for alt behagelige at se på, og de former, som opstår gennem farveforskellene, skal være klare signaler eller symboler med maksimal genkendelighed. Det var Poul Gernes’ baggrund for at supplere sit kunstneriske alfabet med cirkler, spiraler, bogstaver m.m. – former, som alle har en stærk visuel appel, og som er nemme at aflæse, selv på afstand. Sådanne klare former og farve kunne forbedre menneskers livskvalitet, og som bevis på, at han havde historien med sig i sin omtolkning af kunstens sociale funktion, henviste han til antikkens templer og offentlige bygninger, der oprindelig havde været dekoreret i festlige farver.
I sin periode som akademiprofessor forsvarede Poul Gernes kunstens sociale og praktiske dimension mere end nogen af sine forgængere i institutionen. Bl.a. benyttede han sine elever i forbindelse med udsmykningsopgaver, så de kunne få en første hånds indføring i de praksisser og teknikker, der knytter sig til denne form for kunstnerisk arbejde. I realiteten var det en tilbagevenden til den lære, der siden middelalderen havde sikret overleveringen af kunstneriske færdigheder fra mester til lærling og fra et slægtled til det næste.
I 1988 repræsenterede Poul Gernes Danmark ved Biennalen i Venedig. Også her benyttede han lejligheden til at sprede sit budskab om en socialt indstillet kunst, der især virker gennem værkets praktiske funktion, formens overbevisende enkelhed og farvens stimulerende effekt. Det er den samme holdning, som også kommer til udtryk i hans mange kritiske artikler omkring kunsten i det moderne samfund. Over for den elitære karakter og kommercielle ideologi, der omgav meget af den moderne kunst, satte han en bredere baseret kunstopfattelse, som kunne stimulere den enkelte borger, uanset social baggrund, og dermed i sidste ende gavne samfundet.
Museumstanken var ham imod, for det var hans opfattelse, at kunstmuseerne — trods deres bevarende funktion — trak kunsten ud af hverdagen og i stedet bidrog til at bygge mure mellem den såkaldte kunst med stort K og almindelige borgeres behov for visuelle og dekorative stimuli i det daglige. Han gav dog i 1993 forslag til en farvestrålende tilbygning til Statens Museum for Kunst i København, som dog ikke blev benyttet.
Poul Gernes døde i 1996, kort efter at være fyldt 71 år. Hans indsats påvirker stadig hundredtusindvis af danskere rundt omkring på det store antal skoler, fabrikker, kontorer, kollegier og andre offentlige og private institutioner, som han nåede at præge med både fantasi og vitalitet og sin forunderlige praktiske sans. I dag har han nærmest opnået status af kult blandt mange yngre kunstnere, der tror på billedkunstens vitale og sociale grænseløshed og evne til at skabe lykkeligere borgere.
(KILDE: © Peter Michael Hornung)
