Suburbian Life

Kunstner: Stig Brøgger

Placering: Ikast Bibliotek, Grønnegade 25, Ikast

Fakta:

Kunstner

Stig Brøgger
1941

Titel

Suburbian Life

Kategori

Fotografi

År

2011

Materiale

Fotocollage

Størrelse

Bredde 108 cm
Højde 84 cm

Placering

Ikast Bibliotek, Grønnegade 25, Ikast

Giver

Deponeret af Statens Kunstfond

Historie & Biografi

Denne serie af i alt seks fotocollager er ud af en serie på i alt 44 fotocollager. Alle har de titlen Suburbian Life, som oversat betyder Livet i forstæderne. Hvert værk er med seks fotos, der er ordnet på samme måde. Det er fotos af meget forskelligt lige fra blomster, landskaber og dyr, til fotos af biler, egne tidligere værker og rejsefotografier af kridhvide strande. Man inviteres til at gå på jagt efter sammenhænge i fotografierne og opfordres til at overveje sammenhængen mellem motiverne og titlen Suburbian Life. For hvordan knytter motiverne sig til titlen, og siger de noget om det liv, der leves i vores forstæder?

Stig Brøgger arbejder ofte i serier. Som sådan udforsker han et bestemt motiv eller en bestemt malemåde, eller som her, en bestemt struktur og hvordan det indholdsmæssige i fotografierne kan sætte i sammenhæng og i modsætning til hinanden. Hans kunst handler både om det, der skildres og måden, det skildres på.

Siden starten af 60´erne har Stig Brøgger arbejdet med maleri, skulptur, fotografi og installationskunst. Han har fra starten af sin karriere kikket meget ud over Danmarks grænser og tog aktivt del i internationale strømninger som landart, minimalisme, popkunst og konceptkunst. Stig Brøggers kunst kan ofte ses som undersøgelser af forholdet mellem for eksempel kunsten og beskueren, samfundet og de sociale rum, vi befinder os i.

 

Biografi 

Stig Brøgger

Maler, billedhugger, foto- og installationskunstner

Født i 1941 i Slagelse

Stig Brøgger har været på den danske kunstscene siden starten af 60´erne. I årene 1964 – 66 var han tilknyttet Den Eksperimenterende Kunstskole, og fra 1970 – 75 underviste han på Kunstakademiets Arkitektskole, ligesom han fra 1981 – 97 var professor i malerkunst ved Det Kongelige Danske Kunstakademi.

I 1974 stiftede Stig Brøgger Institut for Skalakunst sammen med Hein Heinsen og Mogens Møller, og tilsammen skabte de en række minimalistiske og monumentale skulpturer til det offentlige rum. Nogle af disse værker blev stærkt omdiskuteret, og er det sådan set stadig, som for eksempel Fredens Port ved søerne i København. De skabte endvidere skulpturer til for eksempel Ålborg Universitet og Hvidovre Station, ligesom Stig Brøgger blandt andet har stået for udsmykningsopgaver på Københavns Universitet og Det Danske Institut i Rom.