Rygsøjler

Kunstner: Claes Birch

Placering: Torvegade 5, Brande

Fakta:

Kunstner

Claes Birch
1942 - 2003

Titel

Rygsøjler

Kategori

Gavlmaleri

År

1970

Materiale

glasfiber-relief på væg

Placering

Torvegade 5, Brande

Giver

Midtjysk Kunstforening

Historie & Biografi

Claes Birchs gavlværk ”Rygsøjler" udgøres i al sin enkelhed af to rygsøjler i rødt og blåt formet i glasfiber og monteret på den lyseblå væg. Værket blev oprindelig placeret på en umalet gavl af røde mursten. Det stiliserede rygsøjle-motiv slynger sig elegant og harmonisk - næsten som to kattehaler - mod gavlens top. Den ene rygsøjle kraftig og rank i udtrykket og den anden bøjet og en anelse svag i udtrykket. 


De nordiske gavle 1970

Den succesfulde sommer 1968 i Brande, hvor mere end en snes gavlmalerier blev realiseret, efterfulgtes i 1970 af et andet gavlprojekt, de såkaldte ”Nordiske gavle”. Projektet blev gennemført af Foreningen NORDEN i samarbejde med Midtjysk Kunstforening; projektet var en fortsættelse at det tidligere gavlmaleriprojekt men denne gang skete det på nordisk basis og finansieret af Nordisk Kulturfond.

Deltagere i projektet var foruden Claes Birch den norske kunstner Adolph Denis Horn, den svenske kunstnerduo Holger Bäckström og Bo Ljungberg , de tre islandske kunstnere Thorbjörg Höskuldsdottit, Tryggvi Olafsson og Sigurjon Johansson samt den finske kunstner Jorma Kardén.


BIOGRAFI


Claes Birch: 1942 - 2003

Dansk billedhugger Gik på Kunstakademiet 1964-71, hvor han havde Gottfred Eickhoff og Dan Sterup-Hansen som undervisere. Flere studierejser til Italien, Holland, Grækenland, Tyrkiet, Iran og Pakistan. Ophold på det danske Akademi i Rom i 1981-82 og 1983-84.

Efter akademitiden bevægede han sig i sine skulpturer længere væk fra skulpturens mere traditionelle materialer, principper og kompositionsmåder. Anvendte gerne utraditionelle materialer, former og strukturer. I begyndelsen af 1970erne var skulpturbegrebet under forvandling og mange nye eksperimenterende og ikke-hierarkiske skulpturtyper så dagens lys.