PIR

Vil du vide mere?

Mere om Jørn Larsens og hans kunst

Jørn Larsen var en af de store danske profiler i den abstrakte, konkrete kunst. Hans strenge geometriske formsprog med de rette linjer, der med knæk danner et forløb eller en figuration på fladen, er konkret kunst i sin yderste konsekvens. Jørn Larsens kunst er absolut forestillingsløs. Der er ingen fortælling og ingen betoninger af stemninger. Der refereres ikke til en anden virkelighed end den, der er i værket selv.

Alle spor af mennesket bag værket er fjernet, ligesom der heller ikke findes spor af verdenen uden for værket. Tilbage er de parallelle linjer, deres forløb og de former, de danner. 

Jørn Larsen var medlem af kunstnersammenslutningen Linien III, hvis udgangspunkt gik tilbage til kunstnersammenslutningerne Linien og Linien II. Linien II var blevet dannet i 1947, og det var omkring denne kunstnersammenslutning og deres udstillinger at den konkrete kunst i Danmark udfoldede sig.

Kunsten efter 2. Verdenskrig

Den danske kunst i tiden efter 2. Verdenskrig var præget af forskellige strømninger. En af disse strømninger var det spontan-abstrakte maleri, som Asger Jorn og de øvrige i COBRA-gruppen dyrkede. Kunsten her var inspireret af børnetegninger, tidligere tiders kunst og surrealismen. Det var et meget umiddelbar, ekspressiv og irrationel kunst, hvor maleriet var et udtryk for kunstnerens sindsstemning og ydre påvirkninger. Det var en kunst, der vedholdt en stærk forbindelse med verden omkring den. 

Men andre kunstnere gik en helt anden vej og søgte mod en form for ”renset” billedkunst. Her var der fokus på linjerne, farverne, formerne og deres indbyrdes forhold. Kunsten skulle ikke længere være bærer af kunstnerens indre følelser, ligesom den heller ikke længere skulle forestille noget. Den skulle være uden genkendelige figurer, og farverne og formerne skulle ikke længere have en beskrivende funktion. Værket skulle være nok i sig selv, have sine egne regler, sin egen æstetik og eksistere på sine egne præmisser.

Danske kunstnere som Albert Mertz, Richard Mortensen, Gunnar Aagaard Andersen, Robert Jacobsen, Richard Winther og Poul Gadegaard og internationale kunstnere som Wassily Kandinsky, Jean Arp og Le Corbusier var nogle af pionererne inden for den konkrete, abstrakte kunst. Jørn Larsens kunst skal ses i lyset af deres bestræbelser.

De tidlige malerier

Jørn Larsen udstillede med kunstnersammenslutningen Linien III i 1956. Det var kunstnerne Robert Jacobsen og Richard Mortensen, der havde tage initiativ til udstillingen Linien 3. Konkret Realisme. Med på udstillingen var desuden kunstnere som Helge Ernst, Mogens Lohmann, Ole Schwalbe og flere. De første malerier, Jørn Larsen udstillede, syntes inspireret af kunstnere som Richard Mortensen og Poul Gadegaard, som Jørn Larsens kendte gennem erhvervsmanden og kunstsamleren Aage Damgaard i Herning. Det var malerier, som var opdelt i geometriske felter i forskellige farver. Men i starten af 60´erne forlod Jørn Larsen det polykrome maleri, og begyndte at arbejde i næsten udelukkende sort og hvidt i materialer som marmor og granit. 

I disse materialer kunne Jørn Larsen opnå de helt skarpe linjer og derved helt fjerne enhver stoflighed og ethvert spor af mennesket bag værket. Det vigtige var ikke at udtrykke kunstnerens sindsstemning, at fortælle en historie eller på anden vis at henvise til noget uden for værket. Det vigtige var værket i sig selv. Det er linjerne, rummene imellem linjerne og den komposition, der dannes, der er i fokus. Der er ingen fortælling, ingen illusion af rum, ingen forgrund og baggrund, intet andet end linjerne og det forløb, de danner på de blanke flader.

Arbejdsmetoden

Måske var det også derfor, at Jørn Larsen først sent begyndte at udstille sine skitser, for skitserne er netop vidnesbyrd om tanker og beregninger forud for det enkelte værk. Men det var selve værket, det færdige resultat, som Jørn Larsen var interesseret i at vise frem. Skitserne giver et indblik ind den uhyre komplicerede tilblivelsesproces, som Jørn Larsens værker blev til under. På skitsepapiret tegnede han et finmasket konstruktionsnet bestående af vandrette, lodrette og skrå linjer. Ud fra nøjagtige beregninger kunne han så optegne sine linjer på dette konstruktionsnet efter nogle geometriske principper. Principperne betød blandt andet, at linjerne altid havde samme afstand, at de aldrig buer, at de ikke krydser hinanden, men måske støder helt op til hinanden.

Optisk drilleri

Disse bånd, som linjerne danner, løber parallelt og knækker, så der dannes flade ”knuder”. Men flere af værkerne synes at være optisk forvirrende. Der, hvor linjerne støder op til hinanden, kan det se ud som om linjen fortsætter på den anden side. Derved skabes en rumlighed i værket, som jo ikke er reelt tilstede. Det er, som om det ene bånd løber bag det andet, for øjet og tanken vil gerne skabe helheder og forløb, som er logiske, men her kommer man ind imellem til kort.

Geometrien er altid tilstede

Mange af Jørn Larsens arbejder er rektangulære i formatet 10:9, således af den firkantede flade lige netop ikke var kvadratisk. Dette foretrak han, fordi han opfattede kvadratet som statisk, og den rektangulære form som dynamisk. Til flere udsmykninger har han benyttet kubeformen. Kuben blev placeret således, at den hviler på det ene hjørne. ”Kube på højkant” hedder et værk fra 1976 ved Syddansk Universitet for eksempel. Også i Svendborg ved Havnegade står der en gigantisk sort kube og balancerer på det ene hjørne. Ligeledes har cirklen og søjlen været brugt ved værker i det offentlige rum. I Kastrup Lufthavn findes der for eksempel en stor rund gulvudsmykning af Jørn Larsen, ligesom der ved Thorvaldsens Museums i København er et stort rundt vandbassin med Jørn Larsens udsmykning.