Kunstner: Bjørn Nørgaard
Placering: Brande Højskole, Herningvej 16, Brande
Bjørn Nørgaards værk ved Brande Højskole er en skulptur eller installation, men den er lige så meget et sted. Man kan gå op på den og ind under den, og sådan opleves den faktisk bedst. Bjørn Nørgaard arbejder på denne måde i flere af hans værker. Ved Ikast Kirke står skulpturen Riv Dette Tempel Ned, som også er en skulptur, man kan gå ind i og være en del af.
Værket Odins Øje består af et kar med vand og en slags pavillon med glasmosaik af farvet glas. I de talrige farvede glasstykker kan man se bogstaverne fra hele det danske alfabet.
Titlen til værket har Bjørn Nørgaard hentet fra Den Nordiske Mytologi. Her fortælles der om Mimers brønd, som lå ved foden af træet Yggdrasil. Mimer var verdens klogeste mand, for han fik sin klogskab ved at drikke af brøndens vand. Guden Odin eftertragtede visdom så meget, at han gav sit ene øje i pant til Mimer for at få lov til at drikke af brønden. Efter sigende ligger Odins Øje på bunden af Mimers brønd.
Vand, visdom og opofrelse er altså centrale elementer i fortællingen om Odins Øje. Hvorfor vælger Bjørn Nørgaard denne fortælling til sit kunstværk? Måske er det især begreber som visdom og klogskab, det handler om? Kunstværket står ved en højskole, og de danske folkehøjskoler er jo netop et sted, hvor unge og voksne kan opsøge viden og dannelse indenfor forskellige emner.
Det er kendetegnende for Bjørn Nørgaard, at han ofte bruger figurer og fortællinger fra blandt andet Den Nordiske Mytologi og Biblen i sine værker. Men også begivenheder fra historien, fortællinger fra andre myter og trosretninger spiller en rolle i hans kunst. Han sætter disse fortællinger og symboler ind i en moderne kontekst, så de bliver vedkommende for det moderne menneske i dag, og fordi han mener, at det moderne menneske stadig kan få noget ud af disse fortællinger og myter.
Brande Højskole har yderligere to værker af Bjørn Nørgaard. Det er Bautafliser og Obelisken (Stelen).
Biografi
Bjørn Nørgaard
Billedhugger
Født den 21. maj 1947 i København
Bjørn Nørgaard var elev på Den Eksperimenterende Kunstskole, også kaldet Eks-skolen, i perioden fra 1964 og frem. Han havde sin først soloudstilling i 1965 i Studentersamfundet i København og har siden haft en lang række af udstillinger både i ind- og udland. Han er ridder af Dannebrog, han modtog Thorvaldsens Medaljen i 1996, og er i øvrigt modtager af en del andre priser og udmærkelser. Han har været professor på billedhuggerskolen på Det Kongelige Danske Kunstakademi i perioden 1985-94, ligesom han blandt andet har været gæsteprofessor ved Rijks Akademie i Amsterdam og ved Central Academy of Fine Arts i Beijing.
Bjørn Nørgaard står bag en lang række af aktioner, udsmykninger, skulpturer, installationer, kirkekunst, film, tidsskrifter, illustrationer til bøger, trykkervirksomhed og en kammeropera. Nogle få skal nævnes her. Blandt hans mest kendte værker er blandt andet Kvindelig Kristus II/Uddrivelse af templet, hvor hans hustru Lene Adler-Pedersen gik nøgen gennem Børsen og Hesteofringen, fra 1970 som blev skabti samarbejde med Lene Adler-Pedersen og Henning Christiansen. I 1974 skabte han Monument til Ikast, i 1984 Menneskemuren, som nu ses ved Horsens Kunstmuseum. I 1988 blev han udpeget til at lave det kunstneriske forlæg til gobelinerne til riddersalen på Christiansborg. Gobelinerne var færdige i 1999. I 2012 lavede han skulpturen Riv Dette Tempel Ned til Ikast Kirke. Han har desuden tegnet sarkofag´et til hendes Majestæt Dronning Margrethe.
Bjørn Nørgaard er repræsenteret på mange af de danske kunstmuseer, særligt har Horsens Kunstmuseum, Aros i Århus og Statens Museum for Kunst store samlinger af hans værker.
Mere om Bjørn Nørgaard og hans kunst
Ikast og Brande er tæt forbundet med kunstneren Bjørn Nørgaard. Den første skulptur til det offentlige rum, som han som ung kunstner lavede, var Ikast Monumentet, som står i Frisenborgparken i Ikast. Siden er der kommer flere skulpturer til. Blandt andet den ret så væsentlige skulptur til Ikast Kirke med titlen ”Riv dette tempel ned”.
Bjørn Nørgaard er måske den væsentligste nulevende kunstner i Danmark i dag. Han har løst vigtige udsmykningsopgaver mange steder i landet. Han stod blandt andet bag det kunstneriske forlæg til de 17 gobeliner til Riddersalen på Christiansborg, som var en gave til Danmarks Dronning i anledningen af hendes 50-års fødselsdag. I gobelinerne skildres begivenheder og personer, der på forskellig vis har præget både danmarkshistorien og verdenshistorien igennem tusind år, og fortællingerne krydres med symboler, henvisninger til Bjørn Nørgaards egne værker, andre berømte kunstværker og ornamentik.
Også i Ikast Monumentet har Bjørn Nørgaard samlet elementer fra hverdagslivet. I skulpturen ved Ikast Kirke er det elementer fra de store fortællinger som Det Gamle og Det Nye Testamente blandet med kunsthistorien, Danmarkshistorien og Verdenshistorien. Flere af Bjørn Nørgaards værker er sådanne sammenstillinger med forskelligartede delelementer, der tilsammen skaber nye fortællinger. De religiøse fortællinger, filosofi, historie, politik og samfund, kunst og kultur er alle emner, som Bjørn Nørgaard bruger af i sin kunst. Kunsten har taget mange former igennem årene i en stadig søgen efter et nyt og personligt kunstneriske sprog, der dog til stadighed synes at have det samme formål, nemlig ønsket om at debattere og diskutere verden omkring os.
Den eksperimenterende kunstskole
Mange væsentlige danske kunstnere udsprang fra 1960´ernes kunstscene, og flere af dem udsprang fra Den Eksperimenterende Kunstskole. En af de væsentligste er Bjørn Nørgaard. I de mange år han har været aktiv, har han bevæget sig imellem happenings og eksperimenter med materialerne og de senere års store opgaver og store monumentale værker, som pryder det offentlige rum mange steder i Danmark og i udlandet. Et gennemgående træk ved hans kunst er, at han vedholder en samtale om verdenen omkring sig gennem sin kunst. Han har gennem hele sin karriere beskæftiget sig med store emner som tro og myter, genteknologi, kapitalisme, danmarkshistorien og verdenshistoriens store begivenheder og så videre. Hans evne til at rumme de store fortællinger var nok årsagen til, at det netop var ham, der fik til opgave at lave forlægget til de 17 gobeliner, som hænger i Riddersalen på Christiansborg. De var en gave fra det danske erhvervsliv og en række fonde til Dronning Margrethe II i anledningen af hendes 50 års fødselsdag i 1990.
Den kunstneriske uddannelse
Men det hele startede på Den Eksperimenterende Kunstskole, også kaldet for Eks-skolen. Skolen var blevet dannet i 1961 af kunstnerne Paul Gernes, Richard Winther, Jens Jørgen Thorsen, Roger Pring og kunsthistorikeren Troels Andersen. Skolen skulle være et alternativ til Det Kongelige Danske Kunstakademi, som man mente, var blevet for konservativ i sin undervisning og tilgang til kunst. Over 100 kunstnere fik gennem Eks-skolens levetid undervisning der, her i blandt navne som Per Kirkeby, Bjørn Nørgaard, Stig Brøgger og komponisten Henning Christiansen. Bjørn Nørgaard var kun 17 år, da han startede på skolen, og det var i løbet af sin tid der, at han fandt ud af, at han skulle være billedhugger.
På Eks-Skolen handlede det lige så meget om processen bag kunstværket som selve værket, og Bjørn Nørgaard selv undersøgte og afprøvede materialerne for at kunne åbne for muligheden for en ny form for kunst, her i blandt også at undersøge forholdet mellem kunst og samfund. Han kalder det selv for skulpturelle demonstrationer. For eksempel lavede han en form for aktion, hvor han afprøvede forskellige former for blandinger af gips på sine fødder. Det var læring om materialerne og måden de virkede på, men det var også en måde, hvorpå han kunne skabe et fælles rum med omgivelserne. Det samme gjorde sig gældende for de senere aktioner, som for eksempel Kvindelig Kristus II, hvor Bjørns Nørgaards hustru Lene Adler Pedersen gik nøgen gennem Børsen, og Hesteofringen. De inddrog direkte det omgivende samfund ved at udspille sig lige der og ikke inden for kunstinstitutionens vægge, også fordi der i værkerne var en kommentar og en kritik af samfundet.
Hesteofringen
Netop Hesteofringen skulle gøre Bjørn Nørgaard berømt og berygtet, måske i et omfang der kom bag på ham selv. Sammen med Lene Adler Pedersen havde han forberedt dette værk til udstillingen Tabernakel på Louisiana i 1970. Der var opbygget en stald på museet, hvor hesten skulle opstaldes, indtil den under udstillingen skulle slagtes og dissekeres, hvorefter delene skulle på glas og udstilles. Men politimesteren nedlagde forbud mod at have levende dyr på museet, og aktionen blev derfor flyttet til en mark i Kirke Hyllinge. Her blev den rituelle slagtning af hesten udført til tonerne af Henning Christiansens violin, og mens Lene Adler Pedersen, iført messedragt og bærende på et kors, gik rundt og rundt om hesten og sang. Hele aktionen blev helt planlagt tæt fulgt af pressen, og der rejste sig en voldsom debat efter aktionen. Mest er aktionen blevet tolket som en protest mod krigen i Vietnam og hungersnød i Biafra, men rummer også et forvandlingsmotiv, fortællinger om myter, ritualer og relikvier og kritik af institutioner.
Bjørn Nørgaard som billedhugger
Nogle af de tidligste værker Bjørn Nørgaard skabte er resultater af hans aktioner og demonstrationer. Det er for eksempel nogle mindre basale værker med gips, der er hældt over en form, eller det er tableauer med hverdagsgenstande eller kunstgenstande som skulpturer og andre objekter. Han kalder dem for ”simple sagsforhold”. Det handler om at tage tingene ud af deres rationelle kontekst og sætte dem sammen på nye måder, og det handler om forholdet mellem skulptur og omgivelser, som for eksempel den ophøjelse af det danske kaffebord i Ikast Monumentet. Vi ser på tingene på en anden måde, når de bliver taget ud af deres vante kontekst.
Værker i det offentlige rum
Bjørn Nørgaard står bag rigtig mange skulpturer på pladser, torve og bygninger i Danmark, og her skal der bare nævnes nogle få. Han har blandt andet udsmykkede Panum Instituttet i København i 1985 med 12 store keramiske figurer, og han skabte Thors Tårn til Høje Tåstrup i 1986. Det er et 26 meter højt tårn, som blandt andet består af en række af de motiver, som BN tidligere har arbejdet med. Endvidere var der i 2002 boligbyggeriet Bispebjerg Bakke, i 2004 skulpturen Borgerne i Holstebro, der ses foran politistationen i Holstebro. Byen havde forinden skulpturen De Tolv Himmelstiger fra 1985. Endvidere en H.C. Andersen skulptur til Odense i 2005 og så videre.
En af de centrale af de tidligere værker er Menneskemuren fra 1982. Den blev skabt til en udstilling med skandinavisk kunst på Guggenheim Museet i New York i 1982. I dag står den foran Horsens Kunstmuseum. På en let krummet mur står 13 forskellige keramiske figurer. Disse henviser til tidligere tiders kunst og kultur, for eksempel den indiske elefantgud Ganesha, figurer fra Heinrich Dürer og Henri Matisse, men også kunstnerens egen datter som figur er med. Menneskemuren er med andre ord et sammenrend af kulturer og symboler, som er taget fra vores fælles verdenshistorie. Menneskemuren er et klassisk eksempel på den mangfoldighed, som Bjørn Nørgaards værker ofte rummer, og den var ment som en hyldest til USA´s evne til netop at rumme mangfoldigheden.
Kirkekunst
Bjørn Nørgaard har gennem flere år skabt forskellige væsentlige bidrag til kirkeudsmykninger rundt omkring i landet. Selvom han ikke betragter sig selv som troende, men omtaler sig selv som ”en håbefuld tvivler”, så er det hans store interesse for og indsigt i de kristne fortællinger og budskaber, der har givet ham flere opgaver med kirkeudsmykninger. Da Ikast Kirke ønskede en skulptur foran kirken, faldt valget således også på Bjørn Nørgaard. Skulpturen med titlen Riv Dette Tempel Ned fra 2012 rummer på samme måde, som så ofte før i hans store værker, motiver fra Det Gamle og Det Nye Testamente sammen med elementer fra vores historie, kunsthistorien og så videre.
