Himmelstigerne

Vil du vide mere?

Mere om Niels Guttormsen

Egentligt begyndte Niels Guttormsen som håndværksmaler og kom siden på Kunstakademiets malerskole. Hans kunstneriske karriere starter altså som kunstmaler, men på et tidspunkt synes han, at mulighederne med maleriet er ved at være udtømte. Han søgte efter at kunne udtrykke sig mere konkret og håndgribeligt, og det var skulpturen et bedre middel til for ham. I 1961 mødte han Willy Ørskov og Robert Jacobsen i Paris, hvilket også var en af årsagerne til den begyndende interesse for skulpturen.

Den minimalistiske skulptur

Det var tiden for den minimalistiske skulptur. Især i 50´erne i USA vandt den minimalistisk skulptur frem med kunstnere som Donald Judd, Sol Le Vitt og Richard Serra for forgangsmænd. De viste ekstremt forenklede skulpturer, som var tømt for enhver form for indhold. Ofte kunne skulpturerne være industrielt fremstillede, så enhver form for spor af menneskehånd blev elimineret. Væk var soklen, der ophøjede skulpturen til at være kunstgenstand, og som skabte afstand mellem beskuer og værk. Begrebet ”Less is more”, knytter sig til denne kunstretning, og understreger kunstnernes opfattelse af, at jo mindre af noget, jo stærkere var budskabet. 

Minimalismen havde indflydelse på den danske kunstscene, ligesom Fluxus-bevægelsen med deres happenings og koncerter havde det. Man begyndte af opfatte skulpturen på en anden måde end tidligere og det banede vejen for eksperimenter med form og farve. De danske kunstnere minimerede ikke i samme grad skulpturen, som de amerikanske kunstnere gjorde. Men man kunne se det hos kunstnere som blandt andet Hein Heinsen, Mogens Møller, Per Kirkeby og Kaspar Heiberg. Niels Guttormsens bidrag til Sommerudstillingen i 1966 var tre gule kasser, der blev placeret på gulvet med samme afstand imellem sig. To kasser var lukkede, og én var åben. I den åbne kasse kom hulrummet inde i kassen således til syne og skabte derved en afveksling i forhold til de to lukkede kasser.   

I 1967 deltog Niels Guttormsen sammen med blandt andre Hein Heinsen, Egon Fischer, Peter Bonnén og Jens-Flemming Sørensen på udstillingen ”9 skulpturer. En udvidelse af et bymiljø” hos Århus Kunstforening. Udstillingen blev vist udenfor, og her udstillede kunstnerne minimalistiske skulpturer, der i varierende grad forholdt sig til deres omgivelser og det rum, de befandt sig i. Selve skulpturen og dens konstruktion, overflade, bemaling og så videre var selvfølgelig vigtige elementer i skulpturen, men det omgivende rum var lige så meget en vigtig faktor. Man begyndte for alvor at opfatte skulpturen som noget, der kunne bidrage til byrummet, og derved til vores fælles rum, og ikke bare være en dekorativ del af det.

Geometriske grundformer

Nogle af de første skulpturer, man så fra Niels Guttormsens side, var skulpturer af bemalede jernplader. Pladerne var skåret op, men hang stadig sammen som ét stykke. Delene bukkede og snoede han rundt, så skulpturerne blev skabt. Sådanne skulpturer udstillede han på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1964. I 1965 deltog han på Sommerudstillingen, hvor han sammen med andre kunstnere viste skulpturer, der var frigjort fra alle symbolik og iboende fortællinger. Niels Guttormsen begyndte at arbejde med en geometrisk grundform, som han kaldte tetraederet – og som betyder legemer begrænset af fire trekanter. Ud fra denne grundform skabte han en lang række af skulpturer. Han var meget optaget af, hvordan værket blev til, og hvordan værket var en ting i det rum, som vi alle sammen befinder os i.

Værker i det offentlige rum

Første offentlige skulptur var en skulptur til gågaden i Ballerup. Det er ikke en skulptur i traditionel forstand, men en stedsspecifik installation, der ser ud som en organisk vækst, der er skudt op fra undergrunden lige der på gågaden. Skulpturen er skabt på stedet og i høj grad skabt til stedet. Niels Guttormsen har brugt gågadens egne materialer som chaussesten, granit og brosten, og der er inkorporeret en rutsjebane af glatte granitflader og steder, hvor børn kan klatre. Så ud over at være en skulptur i byrummet, så indbyder den også til aktivitet og leg. 

I 1972 udsmykker Niels Guttormsen sammen med Freddie A. Lerche og arkitekt Erik Korsager en parkeringsplads i Herlev. Det var en bemærkelsesværdig udsmykning, hvor parkeringsbåsene fik forskellige geometriske mønstre i klare farver. Udsmykningen var givetvis en hilsen til Paul Gernes´ udsmykning af Herlev Hospital. Fælles for de to udsmykninger var, at der i høj grad blev taget hensyn til, at udsmykningen skulle være til nytte for brugerne af de to steder. Det er nemmere at huske, hvor man har parkeret, når man ved, at man holder på de lyserøde prikker.

Vingehuset

Niels Guttormsen virkede i en periode som kunstkonsulent for Statens Kunstfond om et projekt i Ballerup Kommune, som gik ud på at bruge kunst i byrummet som en identitets- og tryghedsskabende faktor. Han kom derfor til at sætte sit præg på byrummet der flere steder. Han var blandet andet med til at formgive et ny boligområde med enfamilieshuse, som blandt andet fik nogle helt særlige tage i to farver. Men mest bemærkelsesværdigt er måske Vingehuset. Det er et fælleshus for en andelsboligforening i området. Vingehuset ligger ved en sø, og har et usædvanligt tag af træ. Tagets træbrædder ligger forskudt og danner et mønster, der mest af alt minder om en fuglevinge. Det ser ud som om en kæmpemæssig svane har bredt sin beskyttende vinge ud over huset. Huset er et fornemt eksempel på et stedsspecifikt værk, der i høj grad spejler netop det sted, hvor den ligger.

De senere værker

Ved siden af de mange opgaver med udsmykninger i det offentlige rum, skaber Niels Guttormsen fortsat værker i sit atelier. Her bliver en række vægobjekter til. Det er blandt andet en serie af laserskåret værker, hvor værket består af to dele, der griber ind i hinanden i et mønster, der kan være identisk med et å-forløb eller en grænse mellem to lande. Han har også arbejdet med en hel serie af rammerelieffer. Rammen anses traditionelt om værende det, der adskiller værk og rummet omkring det. Det samme gælder for soklen til en skulptur. I rammereliefferne fokuserer Niels Guttormsen på selv rammen som et værk i sig selv.