Den Sidste Cigaret

Historie & Biografi

Da villakvarteret Højrisparken i Ikast skulle anlægges i 1973, fik nogle unge kunstnere til opgave at skabe en skulptur hver til området. Kunstnerne var Bjørn Nørgaard, Poul Gernes, Per Kirkeby, Egon Fischer og Sven Dalsgaard. Til gengæld for skulpturen fik kunstnerne et mindre honorar og en vej i området opkaldt efter sig.

Men der kom aldrig en skulptur af Poul Gernes til Højrisparken. Hans første forslag blev forkastet, og der kom aldrig et nyt. Opgaven blev i stedet givet til den svenske billedhugger Erik Dietman, men man valgte at beholde vejnavnet Poul Gernes Vej alligevel.

Erik Dietmans skulptur har titlen ”Den sidste Cigaret” og består af en blok med en stige. Ovenfor på blokken står et askebæger. Man kan altså kravle op ad stigen for at skodde sin sidste cigaret der. Værket har en pendant ved Arkitektmuseet i Stockholm.

Det er kendetegnende for Erik Dietmans værker, at de ofte har en humoristisk tvist enten i udformningen eller i titlen. For hvad er det for en blok, man stiger op på, når den sidste cigaret skal skoddes? Er det skafottet eller et sted med en god udsigt?

Han var særligt inspireret af Marchel Duchamp, af den tidlige dada-bevægelse og af Fluxus-bevægelsen, som han var knyttet til. Disse forstod at vende tingene på hovedet og at sætte spørgsmålstegn ved gængse opfattelser, så man kunne se tingene på nye måder.

Erik Dietman introducerede temaer til kunsten, som var nye. Ordspil og tvetydighed er ofte tilstede i hans værker, ligesom han ofte tager et afsæt i objektkunst, readymades, som han giver et tvist. I andre værker indgår der ord og sætninger, som drejes så nye betydninger fremstår. Hans værker rummer samfundskritik og en udfordring af kunstens rammer og konventioner.

BIOGRAFI

Erik Dietman (1937-2002). Maler, tegner og billedhugger

Født den 11. september 1937 i Jönköbing i Sverige; død den 28. juni 2002 i Paris, Frankrig.

Erik Dietman studerede på Kunstakademiet i Malmø. Han flyttede til Frankrig i 1959, og boede der indtil sin død i 2002. Erik Dietman underviste som professor på Academie des Beaux-Art i Paris samt ved Konsthögskolan i Stockholm.

Han interesserede sig for materialerne, og lod sig ikke begrænse, derfor er hans produktion meget alsidig. Han udviklede dog en forkærlighed for farvet glas, men brugte også marmor, sten, træ, bronze og papir. Han skabte blandt andet en række assemblager af hverdagsgenstande bandageret i hæfteplaster. Han var en del af Fluxus-bevægelsen.

Han udstillede aktivt, særligt i Frankrig og i hans hjemland Sverige. Han er repræsenteret på flere kunstmuseer, så som Louisiana i Humlebæk, Moderna Museet i Stockholm, Stedelijk Museum i Amsterdam, Musée National d´Art Moderne og Centre Georges Pompidou i Paris.